Militærudstyr

Klæd dig godt på til jagt og fisketur

I takt med, at vi bliver mere og mere digitale, er der også kommet en modsvarende tendens, der får folk ud i naturen igen. Vi danskere er nemlig indenfor de sidste par år blevet rigtig glade for outdoor-aktiviteter og hobbyer, lige fra hyggelige gåture med venner og veninder til vandreture, fiskeri, vinterbadning og jagt.

Hvis du har planer om at hoppe med på bølgen af udendørs sjov og underholdning, så er det en god idé at have en idé om, hvad der er smart at have med sig. Det bliver en meget kort jagt, hvis du er gennemkold efter et kvarter, så det er ikke ligegyldigt, hvad ud har på af tøj.

Mange lag

Hvis du skal være udenfor en hel dag – uanset om du skal sidde stille eller bevæge dig – er det en rigtig god idé at klæde dig i mange lag ovenpå hinanden. Det holder rigtig godt på varmen, og så har du samtidig meget nemmere ved at regulere temperaturen, hvis vejret skifter, eller I pludselig skifter til en mere blæsende lokation. Bliver det for varmt, kan du tage nogle af de yderste lag af til du synes, du føler dig tilpas.

En god jakke

Det er selvfølgelig altid en god idé at have en god jakke med, når der skal laves ting udendørs. Alt efter vejret kan du vælge en jakke, der passer til. Army jakker er gode til de rigtig kolde dage, mens en windbreaker holder vind og blæsevejr ude, uden at overophede dig. Husk regnjakken til de våde dage, og tag en anorak på, hvis vejret er mildt, men måske har en tendens til at blive lidt køligt hen på eftermiddagen og aftenen. En god, tyk trøje er også en sikker, varm og trofast følgesvend i naturen.