Staldinventar

Sådan kan du bruge staldmåtter

Staldmåtter er blevet mere og mere populære. De bruges som underlag i stalden i stedet for spåner, halm eller sand. Det har en række indlysende fordele at bruge en gummimåtte i stedet for materialer der konstant skal udskiftes og opfyldes.

Måtten skal bare gøres ren en gang i mellem. Men lad os se på nogle af staldmåttens fordele.

Rengøring er let

Den største fordel er at måtten er utrolig nem at gøre ren. Du skal bare spule den og så er den ren. Gummiet kan nemt holde til rengøringsmidler der renser og desinficerer. Rene omgivelser er afgørende for dine dyrs helbred.

Derudover isolerer måtten så dyrene bedre kan holde varmen når de lægger sig på den. Det er endnu en faktor der er med til at holde dyrene raske.

Dyret står bedre fast

Det er ikke usædvanligt at dyrene i stalden glider og falder i stalden. Det kan medføre alvorlige skader på både dyr og inventar. Gummiet på staldmåtter gør at dyret stå bedre fast på underlaget. Det forebygger ulykker.

Måtterne fås med forskellig overflade. Du bør vælge den overflade som dine dyr står bedst på.

Dyrene ligger også bedre på gummimåtten. Undersøgelser viser at gummimåtterne forebygger hofteskader som normalt opstår fordi dyrene må ligge på den hårde beton i stalden.

Økonomiske fordele

Der er naturligvis også et økonomisk aspekt. Måtterne er relativt dyre i anskaffelse, men de er slidstærke og holder længe. Det betyder at du på sigt sparer penge på andet underlag som du ville have brugt i stedet for.

Den eneste ulempe staldmåtter har er at der kan samle sig urin under måtten. Derfor skal du jævnligt fjerne måtterne for at rengøre unde dem også.Staldmåtter kan du købe hos Midtjyden Staldinventar. De er klar til at vejlede dig til den rigtige måtte for dig.