Dykning

Dykkerudstyr, du ikke kan undvære

”Du må aldrig gå ned på udstyr”. Det udtryk har du måske hørt før. Det kan lyde som en kliché, men som det altid er med klichéer, har de en snert af sandhed i sig. For uanset om det drejer sig om skole, madlavning, strikning eller havearbejde, så får du en bedre oplevelse, hvis du har noget ordentligt udstyr at arbejde med.

Noget udstyr er nice-to-have, andet er need-to-have. Eksempelvis er det ret svært at lave med uden en kniv. Derfor er en kniv need-to-have. Men kvaliteten af kniven kan variere. En Global-kniv er nice-to-have, men mindre kan også gøre det.

Det samme gør sig gældende, når du dykker. Dette blogindlæg kommer ind på tre typer dykkerudstyr, der er need-to-have, når du skal dykke.

Dykkerdragt

Dykkerdragten er vigtig, når du skal dykke. Den hjælper dig med at holde dig varm, når du dykker, da temperaturen falder betydeligt, når du kommer langt under vandet. Der findes to typer dragter, nemlig våddragter og tørdragter. Våddragten er den mest anvendte og er god, fordi den er fleksibel og meget behagelig at have på. En tørdragt er designet til at holde dig tør og anvendes meget i Danmark.

Tank

Din tank er den, der skal give dig ilt under dine dyk. Du kommer ikke ret langt uden den, for så skal du nemlig selv op at hente luft ved overfladen. Sammen med tanken skal du bruge et regulatorsæt, der fører luften fra flasken og ind i dit mundstykke.

Blybælte

Et blybælte er med til at holde dig stabil i vandet, når du dykker. Selvom din krop synes tung nok til at trække dig ned, har du brug for bæltet til at blive trukket ned, da både dragt og BCD (afbalanceringsvest) gerne vil hive dig op mod overfladen under dykning.