Legetøj

Legetøj der stimulerer barnet

Legetøj har igennem hundredevis af år været en del af barnets opvækst og har bidraget med masser af leg og læring. Vi husker nok alle den firkantede trækasse med huller i forskellige former med klodser i tilsvarende former, som barnet skulle forsøge at matche med hinanden. På samme måde er musikinstrumenter og legetøj med lyde med til at stimulere og lære barnet om toner og årsagssammenhænge – når jeg trykker her, kommer der denne lyd frem.

Bøger

Bøger er også en rigtig god måde for barnet at lære på samtidig med, at det skaber en hyggestund for barn og forældre, når der læses højt. Billedbøger er gode til at lære børn og farver og figurer og på sigt også om lyde. Mange små børn har billedbøger fyldt med dyr, og så er øvelsen at få barnet til at lære, hvad de forskellige dyr siger ved at pege på dyret og sige den lyd.

Dukker

Barbie-dukker, Bratz-dukker og Baby Born-dukker… Dette er blot nogle af de dukker, du måske selv kan huske fra din egen barndom. Barbie-dukken har eksisteret siden 1959, hvor den første dukke blev sat til salg, og sidenhen har hun fulgt verdens børn i tykt og tyndt. I dag er der kommet andre og mere miljørigtige alternativer til, f.eks. en Götz dukke, der minder om Baby Born-dukken, men uden phthalater. Dukker styrker kreativiteten og fantasien og barnets evne til at leve selvstændigt.

Puslespil og klodser

Puslespil og klodser er med til at styrke barnets koordinerings- og balanceevne, når klodserne skal stables eller sættes sammen, eller når puslespilsbrikken skal passe ned i brættet. Børnene lærer at genkende former og får en forståelse af størrelsesforhold. Samtidig kan motiverne på puslespillet eller klodserne have samme funktion som billedbøgerne og lære barnet, hvad f.eks. en hund eller en kat siger.