Uddannelse

Tag på efterskole og få en oplevelse for livet

Op imod hver fjerde elev i 9. og 10. klasse vælger at tage et år på efterskole, og det er med god grund. Spørger man tidligere efterskoleelever ind til deres efterskoleophold, vil mange svare, at det var det bedste skoleår i deres liv. Efterskoleopholdet byder nemlig på livslange relationer med mennesker, som man får et helt unikt bånd til, idet man sammen deler hverdagens op- og nedture.

Hvorfor skal jeg tage på efterskole?

Et efterskoleophold byder på faglig såvel som personlig udvikling. Dermed kan efterskolen fungere som et springbræt til en gymnasial uddannelse, idet efterskolen klæder dig på til at imødekomme de faglige og sociale udfordringer, som kan opstå ved en gymnasial uddannelse. Der er mange gode grunde til at vælge et efterskoleophold. Af de vigtigste kan fremhæves:

  • Du udvikler dig personligt og bliver mere moden. Du kommer til at bo med de øvrige elever og tvinges derfor til at opnå kompetencer indenfor bl.a. konflikthåndtering og ansvarsbevidsthed.
  • Du får venskaber for livet. De elever, du kommer til at bo sammen med, kommer du til at kende på en helt anden måde, end hvad der ville være muligt ved at traditionelt folkeskoleår. De minder, I får sammen, er nogle, I kan kigge tilbage på resten af livet.
  • Du får uforglemmelige oplevelser. De fleste efterskoler tilbyder forskellige ture ud af huset, heriblandt skiture, koncerter og lignende.

Hvilken efterskole skal jeg vælge?

Der er et hav af gode efterskoler at vælge imellem. Hver efterskole har sine egne værdier og linjer, og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. En efterskole, der lægger stor vægt på, at eleverne udvikler sig personligt og bliver fagligt dygtige, er Tølløse Efterskole på Sjælland. Her er der både en idrætslinje, en danse- og teaterlinje samt en musiklinje. Med andre ord et alsidigt udvalg!

Ønsker du at vide mere om dine muligheder for et ophold på Tølløse Efterskole, kan du med fordel besøge deres hjemmeside.