Køkken

Køkkenknive til professionelle og perfektionistiske kokke

Ligegyldigt om du er professionel kok eller amatørkok med hang til perfektionisme, har vi med garanti de rette køkkenknive til dig på Pmshop.dk. Vores køkkenknivesikreroptimale snit og udskæringer hver gang, men eftersom ingen råvarer er ens, er de knive, som råvarerne bør skæres ud med, heller ikke ens. Derfor byder vores sortiment af køkkenknive både på brødknive, pynteknive, forskæreknive, japanske kokkeknive, udbenerknive, knive til diverse grøntsager, universalknive, slagterknive, kokkeknive, filetknive og lakseknive. Korrekt udskårne råvarer danner det bedste grundlag for et veltilberedt måltid, og derfor anbefaler vi dig at købe et udvalg af køkkenknive, så du har det rette værktøj til at snitte, skære, hakke, skrælle og filetere alle de råvarer, du jævnligt arbejder med.

Funktionelle køkkenknive i høj kvalitet

Alle de køkkenknive, vi tilbyder på Pmshop.dk, er fremstillet af materialer i høj kvalitet. Det skyldes, at vi udelukkende indkøber køkkenknive fra producenter, som hører til blandt de bedste inden for branchen. Det gælder eksempelvis anerkendte mærker såsomDick, Granton, Kai Shun, Miyabi, Vangedal, Zwilling og Swibo. Vores køkkenknive er brugbare og nyttige i ethvert køkken, om end det er dit private køkken, et industrikøkken eller en anden form for professionelt køkken.

Pas godt på dine køkkenknive med disse gode råd

Hos Pmshop.dk er vi specialister i køkkenknive, og vi deler glædeligt ud af vores ekspertise. Derfor har vi samlet vores otte bedste råd til, hvordan du passer godt på dine køkkenknive, her. Køkkenknive er en investering, og når du passer godt på dem, kan de holde i årevis. Hvis du ønsker at gøre dine køkkenknives levetid så lang som muligt, bør du følge disse råd:

1) Hold dine køkkenknive skarpe ved hjælp af strygestål, som vi anbefaler dig at bruge lige så ofte, som du bruger dine køkkenknive.

2) Få dinekøkkenknive slebet professionelt med jævne mellemrum.

3) Skær aldrig i frosne fødevarer med dine køkkenknive, da det kan give hakker i knivbladet.

4) Put aldrig dine køkkenknive i opvaskemaskinen, da det nedbryder deres overflade.

5) Lufttør aldrig dinekøkkenknivene, da de i så fald kan ruste.

6) Vask altid dinekøkkenknive op i hånden umiddelbart efter brug og tør dem af med det samme.

7) Oliér dine køkkenknives træskæfter, så de ikke tørrer ud.

8) Olier stålet på dine køkkenknive med medicinsk hvid olie fra tid til anden.