Arbejde

Fyrfadslys spreder vinterhygge

Det er koldt og mørkt udenfor. Det er det samme hvert år. Kulde, mørke, klamt og gråt vejr. Sommeren virker langt væk, og selvom det snart er jul, virker det uoverskueligt, at vi ikke skal se solen før om tre måneder. Man skulle tro, at vi efterhånden havde vænnet os til de strenge vintermåneder. Det kan selvfølgelig også være, at du har det, men det har jeg bestemt ikke.

Hvert år kommer vinteren lidt bag på mig. Jeg formår på en eller anden måde altid at glemme denne tid i løbet af sommeren. Og lige pludselig BUM, så er den her. Det trækker simpelthen benene væk under mig. En ting er kulden. Det er ubehageligt, men man kan overleve. Det handler jo bare om at holde sig inden døre, og have ordentligt tøj. Det som virkelig rammer mig, er mørket og det grå vejr. Jeg kommer sådan til at savne solen.

Stearinlys kan give mere lys i hverdagen

Efterhånden har jeg lært nogle tricks, som kan hjælpe mig gennem vinteren. Dem vil jeg gerne dele her, da jeg tænker, at andre kan have glæde af dem. Jeg tror nemlig langt fra, at jeg er den eneste person i landet, som bliver vinterdeprimeret. Her får du så tre tricks til at overleve vinterens mørke.

  • Tænd lys
  • Skab hygge
  • Nyd naturen

De første to tricks er virkelig gode. Man kan nemlig gøre begge dele på en gang. Ved at tænde stearinlys kan man både sprede hygge og samtidig få noget lys ind i hverdagen. Det sidste råd, er også genialt. Det er nemlig fuldstændig gratis. På den måde behøver du ikke bruge særlig mange penge på at jage vinterdepressionen på afstand. Du skal bare investere i et par stearinlys eller en pakke fyrfadslys.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *